Men... De sidste par dage har været meget forskellige. Lørdag var Philippe og jeg på arbejde til lunch, og senere mødte Sara ind. Vi havde så sygt travlt, og bogen var fyldt med bookings - men fordi vi havde preppet og forberedt os så godt, så var der ingen sved eller forsinkelse at finde anywhere. JUHUU. Kassen blev fyldt - dog overgik vi ikke Runes rekord fra jul :-( Øv. Havde folk betalt uden TasteCard, havde vi tjent mindst £100 ekstra ind. I hvert fald.
Søndag var stille og rolig. Vi havde halvtravlt, især i mit søde, lille, kolde køkken, og alt gik som smurt. Efter arbejde tog Philippe, Rune, Sara og jeg på picnic. Med manchego, chorizo, baguette (håhåhååh), hjemmebagte brownies, hvidvin, cola. Og whiskey. Og havde det fedt! To af Saras svenske veninder joinede, Sofia og Emelie, og så hyggede vi ellers i parken. Det er sjovt, at jeg ikke har set andet af South Kensington end stationen og Madsen. South Ken er jo et fantastisk sted! Flot, posh, dyrt og vanvittigt stort - og så meget mere end en stinky underground og en lokal (dog dejlig) pub.
Da solen gik ned (halvsent, juhuu!) tog vi ned på Hoop og fik et par øl (og jeg et par glas Pimm's <3 <3 <3). Det var hyggeligt, og selvom der blev snakket lidt alvorligt mellem Rune og mig (noget med arbejde og ting, der ikke burde ske!), så havde vi det godt bagefter. Rune var dog helt smadret (han er jo også ved at være en gammel mand, som han selv siger), så han tog cyklen og drog hjemover, mens vi andre tog til Camden og fandt gode, gamle Joe's og Magnus. Derinde blev der drukket diverse drinks (ÅÅÅH! Mojito! For satan, du var god!!!! Længe siden sidst, min gamle ven!), danset og hygget.
Da det blev sent nok, og jeg havde sendt akavede og glade beskeder til flere frænder på Facebook og Viber (hvoraf en af dem svarede: "Hahaha, hvilken herlig besked at få fra dig!!"), tog vi hjem. Alle undtaget Philippe hoppede i en pirattaxi mod Casa de Sara y las svenske chicas, og så hyggede vi ellers. Jeg husker ikke så meget af turen hjem. Ikke andet end, at pigerne havde det skidt, og at Magnus plaprede løs om et eller andet. Måske om The Black Keys? Det ringer i hvert fald en lille klokke. (Hedder det det? ... Fuck.. Mit danske bliver mere og mere lort..) Men hjem kom vi, og Magnus hjalp mig med at rede en sød seng på sofaen. Aaaah. Alle gik ovenpå, og jeg lå og fejlede i Solitare og French Lessons ...
Da jeg vågnede næste dag (eller... Tre timer senere), kunne jeg simpelthen ikke sove mere. ÅH. Det er sådan det føles at blive gammel! Haha. Man kunne dog slet ikke se, at jeg havde drukket og festet som en gal. Altså.. Næsten. Jeg var i hvert fald slet ikke ramt så slemt som Emelie, Sara og Magnus! Hahahaha. Pfff. Noobs.
Efter et par timers recovery bestående af magasine-reading, et frugtigt og lækkert bad (mmhh!), 3 liter vand, 1 liter juice og et halvt æg på toast, kridtede jeg skoene og drog ud i regnen. Her hoppede jeg på en bus - og som nogle af Jer måske har læst på Facebook, så sad jeg ved siden af den skøreste kvinde i verden. Fuck, jeg var bange! Jeg kan dele min status fra FB, hvor det er tydeligt, at jeg godt kunne have brugt selskab. Vellidt og ønsket selskab! Sandheden er, at den bustur nok var den mest whackass bustur, jeg nogensinde har været på. + at jeg kørte alt for langt (i hvert fald efter planen). Men ligeså god, som jeg er til at blive væk, ligeså god er jeg til at finde vej til steder, jeg ikke vidste, at jeg havde lyst til at tage hen. Pludselig stod jeg ved Marble Arch, og så lå Oxford Street for mine fødder.
Jeg vendte mig rundt og blev med et fanget af det smukkeste syn. Lige dér. Åh.. Min nye, store kærlighed. Åh, hvor havde jeg savnet dig. Så stor, så billig, så brugt, så gennentrampet af tilfældige mennesker og så ubrugelig. .... Primark. JEG ELSKER DIG! ... (Ja, jeg gik ind og shoppede. Meget. Igen.)
I går var altså en meget god dag. Næsten. I hvert fald før jeg mødte ind på arbejde.. Tom havde været alene indtil klokken 17, og alt var kaos. Der var så rodet, og alle de ting, der skal klares om morgenen, var ikke blevet klaret. Der var ikke preppet, der var ikke lavet temp-sheets (!) og varerne var ikke pakket ordenligt ud eller lagt på plads (!!) og rådt kød lå sammen med frugt og grønt (!!!). FUCK. Jeg var sur. Service begyndte, og så gik alt galt. Jeg ved ikke, hvad fanden han havde lavet hele dagen, og jeg ved ikke, hvad han lavede inde i det varme køkken, men der var intet, der kom op til gæsterne, og flere ventede i 40 minutter på deres mad. Altså..... Hvad fanden!! Jeg gik et par gange ind for at spørge, om han havde brug for hjælp, og det havde han ikke... .... Og så kom Charlotte........ Fuck. Hun var så pissefucking sur, og der blev snakket hårdt til os begge to. Jeg fik en god del af skylden for ikke at have styr på det kolde køkken, og hun kunne ikke se fornuften eller forklaringen på problemet. Jeg var først mødt ind klokken 17. Til start på service. Så skal hun fandme ikke skælde mig ud for at tingene ikke er, som de skal være. Råb lidt af russeren, der ikke kan lave mad. Ikke mig, tak. - Men som man skal, så sagde jeg "Ja tak. Ja. Det skal jeg nok. Det bliver gjort bedre. Ja. Ja tak." .. Tom ignorerede hende og sagde intet, og det gjorde hende jo endnu mere sur. FUCK, hun var vred. Og det var jeg fandme også. Hun kom ind og råbte af mig igen, og så kom jeg ind og tog over for Tom. Tallerkenerne blev anrettet og sendt op, og jeg smuttede ind i mit køkken og klarede desserterne. At Charlotte så kom ned og tog mine desserter, inden de var klar OG blandede mine bestillinger, så et bord fik deres, mens et andet bord manglede den sidste dessert, der bare skulle have is på tallerkenen.. Altså.. Slap af. Jeg kan godt klare det. Der havde været Dessert Away i 10 sekunder, da hun kom og nakkede mine ting og lavede lidt mix up. Ida kom ned og spurgte efter den manglende apple crumble til bord 33, og før hun færdiggjorde sin sætning, stod hun med den i hånden. Sådan. Hurtigt og effektivt.
Derefter tog Charlotte hjem, godt pissed, og så var resten af aftenen stille. Der skete ikke mere, og så skulle er ryddes op.
Fuck!, jeg var vred på Tom. Han har ingen anelse om, hvad fanden han snakker om, og på et tidspunkt begyndte han at irettesætte mig på den måde, jeg skrev lables på. "U don't hav to do it laik dat." (Okay, sorry. Drengen er russer. Jeg må godt hakke lidt på ham).. Undskyld... Det er sådan, vi gør her, så bare fordi jeg var på ferie og Sara var meget syg i en uge, så betyder det ikke, at vores hygiejnestandard skal ned på fucking lort, bare fordi du (og Philippe) ikke har ordenligt styr på de her sager. FOR HELVED, DU SKAL IKKE SIGE MIG IMOD! Du har været her i fucking halvanden uge! AARAGRHGRHARHJ!?¤I)748!(=#!(!#))!!
.. Ja. Vi råbte ad hinanden. Det kan godt være, at der gik lidt Præmenstruelt MonsterSyndrom i mig, men han skal fandme ikke komme og fortælle mig, hvordan jeg skal gøre tingene. Der skal ikke ændres i den måde, køleskabet er på eller den måde, vi skriver date lables på. Alt skal være ordenligt, og der er ingen fucking diskussion. .. Og ja, jeg var bange for, at han ville slå mig ihjel. Han havde VIRKELIG svært ved, at det var en yngre kvinde, der satte ham på plads og fortalte ham, hvordan tingene skulle være. Haha. Han var virkelig utilfreds! Og det gjorde mig lidt bange. Sara har fortalt mig, at han havde fortalt, at der, hvor han kom fra, var kvinder lig nul og at han aldrig nogensinde havde set piger i et professionelt køkken. De burde ikke være der. ..... Fuck off. Du, søde Tolib Rakhmatov, burde ikke være i et professionelt køkken. Undskyld, but I spilled the beans. ... Drengen er for uerfaren. Vi mangler en køkkenchef, og så ansætter Charlotte en grønskolling. .. Jeg fatter det ikke..
Men efter endt arbejde og rengøring tog vi hjem. Vi snakkede og hyggede, og selvom jeg ikke havde lyst til at undskylde (det gjorde han aldrig), så gjorde jeg det. Jeg undskyldte for at have råbt ad ham, og han var sådan lidt "..meh. is ok. is kitchen." ... Ja, det er det nemlig. Så stop med at whine. Finn var et monster i forhold til søde, blide mig. Hæh.
------- OKAY! NOK om arbejde! I dag har jeg fri. Og jeg ved ikke, hvad dagen skal bruges til. Jeg tror, at jeg skal spille lidt computer og bare stene. Slappe helt af. Det ville være rart for en gangs skyld. :-)
Jeg håber, at I har det godt derhjemme. I er savnet! <3 <3 <3
 |
| Blue eyed. |
 |
| Søde far og søde Dorthe på Søgaards. (Undskyld jeg ikke smed billedet af dig ind, Christian. Du er også sød!) |
 |
| Akavet toilet. |
 |
| Når jeg går hjem over London Bridge.. |
 |
| JUHUUUU. :-) :-) :-) :-) :-) |
 |
| Fra venstre: Magnus, Sara, Mette (der er stoppet), Philippe og Ida. Juhuu. Søde, søde mennesker! |
 |
| Philippe og Ida. (Og Rune i baggrunden) :-) |
 |
| ENDELIG!!! Endelig har jeg fået mit tastecard!! Så skal jeg fandme ud at spise!! (...... Alene....... Ohh. Aaall byyy myyyseeeelf..) |
 |
| Hihi. Jeg får mere og mere ansvar - juhuuu! Her bestiller jeg varer. Yeah yeah yeah! |
 |
| Lørdag. Juhuuu! LOVELY! |
 |
| Det gode ved Viber er, at man kan sende billeder til hinanden. Jeg hader at skrive på min iPhone, så derfor skriver jeg nogle gange i hånden, tager et billede af det, og sender det så afsted. Aaaah. LÆNGE LEVE ABE-STADIE-TINA. |
 |
J-j-j-j-j-joe's! <3 |
KYS KYS KYS KYS KYS KYS KYS KYS KYS KYS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar