torsdag den 31. maj 2012

"Du ved ikke en skid om mad - men du er dygtig."

"Du ved ikke en skid om mad - men du er dygtig." .. Sådan sagde en godt fuld Rune i nat til mig i øredøvende livemusik på O'Neill's Bar i Covent Garden, og det er vel egentlig også rigtigt. Jeg har de grundlæggende teknikker og opskrifter på plads, men når man står og lavet forretter og desserter, lærer man ikke så fandens meget. - Og jo slet ikke om det varme køkken.. "Du er dygtig, og hvis situationen ikke snart vender, så skal du væk herfra indenfor tre måneder. Du kan ikke blive hos Madsen i alle ni. Det kan du ikke. Du skal ud og lære!" Amen, brother.

Og som situationen er lige nu, så... Ja.. Så kommer jeg ikke til at lære en skid. Tom bliver fyret i dag, og det betyder, at Philippe, Sara og jeg skal arbejde ekstra meget de næste par dage. Restauranten ansætter ikke en ny køkkenchef. Det er umuligt.. Såeh.. Vi giver Philippe Toms job, så vi har to "erfarne" kokke, en apprentice (mig) og så en assistent. I dag, i morgen, lørdag og søndag kommer der en ny, der skal på prøve. Ingen af dem er englændere eller skandinaviske, men derimod fra Congo, Ungarn, et arabisk land (husker ikke liiiiiiige hvor det var. Og hun er forresten også den eneste pige) og så en fra Tibet. I dag er det Gogos tur. Han er fra Congo, og selvom jeg har fridag i dag, så kommer jeg lige forbi og siger hej. Kun fordi han lyder nice. Og hedder Gogo. (Hver gang jeg tænker på hans navn, kommer det syngende til mig som "Wake me up, before you go-go" .. Hæhæ. Jeg er så ondt et menneske...)
Men altså, som tingene er nu, så kommer jeg til at arbejde meget de næste par dage (forhåbentligt ikke mere end et par dage..), og det er lidt træls, for søde søde Christian kommer på søndag (hvor jeg havde fri - but ain't got no more) og bliver til torsdag. Det er meget sandsynligt, at jeg kommer til at arbejde alle de dage, han besøger.... Ork. DAAAAAMN YOOOOUUU, UNIVERSE!!

Men. Alas. Med dette kaos af et køkken og de dertilhørende flakkerier og problemer, så sker der også gode ting!
Jeg var til mit første menu-meet med Charlotte, Rune og Sara i tirsdags, og der bestemte vi, hvordan menuen skulle se ud, hvilke retter der skulle på m.v.. Jeg kom med forslag, og de blev hørt. Og godkendt! Det føles fucking nice at se ens idéer på et stykke papir med Madsens logo på. Mummy, daddy, I'm famous! Så skal retterne bare laves, smages og godkendes, og så er vi fucking klar til summer at Madsen's! JUHUU! Jeg fatter ikke helt, at de lader en apprentice gøre og give så meget, men jeg er så pissetaknemmelig for det! Hvor og hvornår sker sådan noget her ellers??!

Så.. Alt i alt går alt godt. Jeg er ved at omkomme af heden nede i køkkenet (den ligger konstant omkring de 30 grader), og luften er den værst tænkelige genbrugsluft af slagsen. Jeg er svimmel og døsig hver dag, og selvom jeg drikker meget væske og spiser mere, end jeg har gjort i meget lange tider (var sgu begyndt at leve af luft og frappuccinos), så er jeg fortsat svimmel og ikke helt duelig.. Dette går ud over tempoet - især på de kedelige/stille dage, hvor der går længe i mellem bonerne. Så er det svært at trække sig selv op og ud af det hul, man befinder sig i. Men nu har jeg fri i dag, så kan jeg også lige få sovet lidt (hah.. As if..) og slappet af. Det er nok en god idé at lade op til de næste par dage, da de bliver travle. Yes!

P.t. er det lidt svært at finde motivation til at arbejde, da det snegler sig afsted (og så alligevel ikke helt at snegle. Tempoet er vanvittigt, og dagene løber fra mig.. Er det allerede snart juni???). Hele kaosset med køkkenpersonale er så sygt nederen, vores nye klima i køkkenet, og problematikken med at finde et sted at bo MEGET SNART!, er alt sammen med til at gøre en meget træt i både krop og sjæl.. Og så er jeg blevet angrebet af en milliard insekter. Det er den sommerdetalje, jeg glemmer hvert eneste år... Myg og andet djævelsk lort.

Men.. Ja.. Med det sagt, så håber jeg, at I har det godt derhjemme. I er savnet, og jeg tænker mere og mere på Jer, for hver dag der går.

X
Elsker sommer - hader varmen i køkkenet.
Tømmermænd og sommer og fridag <3
Drinkshygge med Rolf!
 
 Og p.s. KUNNE SYGT GODT SPISE TARTELETTER LIGE NU!!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...