Jeg er speechless.
Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere ved, hvad jeg skal sige eller gøre. Jeg lader dagene passere, og jeg prøver mit bedste på at få noget ud af dem. Jeg har fem dage tilbage af mit Londonliv. FEM dage. .... Okay. I need a minute...
Wauw. Fem dage. Det er så underligt at tænke på, at jeg har været her i snart et år. Jeg ved ikke, hvornår tiden begyndte at gå så hurtigt, for jeg husker tydeligt, at den stod stille, og at jeg følte, at mit eventyr ville vare for evigt. Men ak. My time is up, og jeg burde virkelig begynde at pakke mit liv sammen og gøre klar til en helveds tilvænning.
Jeg kommer til at savne det engelske liv. Sproget, mentaliteten, maden, stederne, farten og.. Alt simpelthen. Men med det sagt, så glæder jeg mig også til at komme på farten igen. Det er lidt trist at skulle tilbage til lille Aalborg igen, men jeg er glad for at skulle rejse. For at rejse betyder nye eventyr. Når gast1 er overstået til marts, flytter jeg med stor sandsynlighed til København, og jeg glæder mig. Jeg elsker at være på farten, og jeg elsker at rejse. At udforske og fylde mig selv med nye indtryk og oplevelser.
Så jeg nyder de sidste dage. Én af gangen.
Af de resterende fem dage, skal jeg arbejde fire af dem. Jeg får masser af tid til at sige farvel til min engelske familie, men jeg får derimod knap så meget tid til at pakke mit liv sammen herovre. Onsdag har jeg fri, og der bliver jeg nødt til at købe en ny, KÆMPE kuffert, der kan indeholde alt mit lort. Puh. Det begynder allerede at stresse mig nu, så derfor vælger jeg først at tænke på det meget meget senere. (Dvs. at jeg vil græde og svede og binche og bide negle og købe cigaretter og ryge en halv, slukke den og smide pakken ud, fordi det er dumt at ryge, og generelt bare være MEGA stresset natten til søndag.) .. God. Jeg håber virkelig, at jeg kommer op, så jeg når mit tog til lufthavnen! Åh!
Men.. Ja.. De sidste par dage har været mainly gode. Der er psykotisk travlt på restauranten, og jeg glæder mig så meget til at få ferie og bare sidde og ligge ned dag ind og dag ud. (Jeg ender nok med at blive en sofapude med svamp, men fuck det. Det er mit mål lige pt.)
Og generelt har jeg det så godt med folk på restauranten. De kommer til at savne mig, og jeg kommer virkelig også til at savne dem helt vildt. De er kommet under min hud, og de bliver ikke sådan lige til at glemme. (Og hallelujah for det!)
Og ... Guys. Til de af Jer, der kender mig, så ved I, at jeg ikke er så glad for julen eller generelt vintertiden ... Eller... JEG er bare ikke glad i denne tid. Jeg bliver altid så sur og pessimistisk, og jeg er altid den der ekstra tand modbydelig. (Sorry Fanny!) Jeg føler mig utroligt meget som Bernard Black fra Black Books, og efter at have genset alle sæsonerne på et døgn, blev jeg godt og grundigt overrasket over hvor meget, vi har til fælles.
Guys. Jeg er en Grinch, en alkoholdrikkende og sortmundssværtende træt sjæl, der ikke har meget kærlighed eller lys at give ud af. For I har fået det hele. Alt hvad jeg har. Jeg skal snart hjem til mit halve hjerte, der bankende og troligt venter på mig, mens jeg efterlader den anden del herovre. Jeg glæder mig til at komme hjem og have lange, søvnløse nætter med rødvin, whiskey og klaverklang. Lige nu kan de tider ikke komme hurtigt nok. For jeg er træt af at vente. Træt af at tælle dagene, der er tilbage. Jeg vil bare gerne være fri, og jeg kan ikke vente!
.. En HELT anden ting er, at jeg for længe længe siden lovede min gode ven, Camaro, at jeg ville dele denne sang med Jer. Sandheden er, at jeg ikke er så vanvittigt vild med den, fordi min vokal er ækel og syg og hæs. Den blev optaget meget kort før, jeg tog afsted for ni måneder siden, og med mig i udlandet, måtte Camaro redigere i den og arbejde, med det han havde. Selvom det ikke er en personlig favorit, så er jeg faktisk stolt af den, og nu virker den egentlig meget passende. Den hedder Coming Home og er en tribute til mig selv og en fælles ven, Jakob, der er draget i krig og lige nu befinder sig i Afghanistan. Den er efter min mening alt for lykkelig, og da jeg jo som sagt er et særdeles melankolsk menneske, så er det jo et perfect match.. Den har mening og betydning, og det er det vigtigste. Så guys, here goes.
Coming Home by CHRB
Hav det godt.
Jeg skriver måske et enkelt post mere, men .. Ja. Hvis ikke, så bliver dette det sidste, I hører fra mig.
XX
 |
| På gensyn. <3 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar