ABROAD: Summer's here! YEAH!

Det føles godt.
De mørke og skuldernedtyngende skyer er smuttet og tilbage er der kun den lyseblå, skyfri himmel. Og selvfølgelige den voldsomt brændende sol, der allerede har skoldet et par eller ti. (Stakkels mennesker).
Jeg er glad, og det er faktisk lidt en nyhed. I lang tid orkede jeg ikke mere; der var altid regn og koldt, arbejdet kaldte konstant, og hele boligsituationen var til at lukke op at skide i.. Nu er jeg oprigtigt glad! Solen skinner umådeligt godt, jeg har haft to halve dage på arbejde (mødte 16:30) og i dag har jeg fri. Arbejdet har fået én på skalden, og jeg har taget ved, taget mig sammen og knoklet som en gal. (Især med rengøringen, for Philippe hjælper sgu ikke synderligt meget med det. "Opvask? Det kender jeg sgu ikke noget til!").

OL er lige rundt om hjørnet, og jeg glæder mig! Der er torch relay, og i morgen GRANDE OPENING! Og så er der ellers 8.8 mio mennesker ekstra i London. ... Overvej det.. Rune gav os en briefing om det, og det var fucking mindblowing shit. Jeg har stadig ikke helt fattet det, men ved, at det bliver voldsomt.. Så derfor er jeg begyndt at gå/løbe på arbejde hver dag, og også gå til alt andet. Det er rigtig lækkert - og varmt. Jeg har ikke noget solcreme, og det tror jeg ikke er så god en ting. 6,5 km til arbejde i voldsomt bagende sol er vejen til en flot, rød teint. En såkaldt krabberød tan. Åh. Hvis jeg dør af vejret i London, så bliver Málaga AMAZING!!!!
Christian kommer til London på søndag, og så drager vi sammen til Málaga på mandag. Yeeeeaaaahhh! Så skal jeg bælle spandevise af mojitos og sangria, æde bjerge af manchego, paella og selvfølgelig overdådigt meget tapas. Er du GAL, hvor jeg glæder mig! Bare ligge i solen og koge og guffe friske frugter fra markedet next door. Jeg ser også frem til at smage en rigtig tomat. Det er de små ting i livet, der gør, at man sætter pris på det. Så jeg skal have en rigtig tomat. Stor, saftig og duftende. Ikke som de triste, små, giftbesprøjtede stakler, de har i Sainsbury's.

Så.. Men OL bliver nice. Jeg kender en pige, der skal deltage i bueskydning! (Okay, kender og kender. I ved, hvordan det hænger sammen. Hun er en af mine bedste veninders bedste veninde..) Hun hedder Carina, og hendes OL-profil er lige HER: Carina!. Hun har også sin egen blog, og radioen har sammen med hende lavet en facebook fan page. Støt hende og hep på de danske farver! Jahuu!

.. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil fortælle, men hvis jeg skulle skrive det hele ned i ét indlæg, ville det simpelthen blive alt for langt. Men lidt får I her. Jeg har valgt at sætte det op i punktform af den grund, at det gør alt nemmere. .. Det lærte jeg i folkeskolen engang. Tror jeg nok. (Tak Nadja. Du er sgu sødere end mig!)

Facts:

Man ved, at man har den bedste manager i verden, når han (mens man kampsvedende og lettere irriteret over at lave det hele selv, mens Philippe står i det varme køkken og hører congoliansk hyggemusik, står med opvask op til begge øren) kommer ind, siger ens navn, peger, bukker knæene, så kroppen ender i den mest hånlige position, der findes, og ellers udstøder det højeste hånegrin, jeg nogensinde har hørt. Et grin, der får Nelsons fra The Simpsons til at virke som en kluklatter. Rune. Du er sgu dejlig.
Man ved, at den selvsamme manager ER den bedste manager i verden, når han for sjov laver den dårligste og mest besværlige bon, fordi han ved, at vi er one man short i køkkenet, og at jeg skulle køre det varme køkken (dinner) alene, indtil Philippe mødte op. Rune. Du ER sgu dejlig!
Man ved, at man har søde flatmates, når de bruger alt ens dyre hårshampoo, bruger alt toiletpapiret, stjæler ens æg OG propper ens gulerødder i fryseren.... Især den sidste del var jeg meget ... 'HVAD FANDEN??' over. Det gav mig et smil på læben.
Men noget, der til gengæld ikke giver mig smil på læben, men derimod en grimasse af skærende "Eeew................!"-karakter, er, når mine flatmates har sex. Vores vægge er så tynde, at jeg kan høre dem trække vejret. - Og når deres kroppe så kolliderer i denne sørgelige parringsdans, så kan mit lille hjerte ikke helt holde til at høre på det. Bevares, jeg vil gerne indrømme, at jeg føler mig underholdt, når sådan noget sker - men .... Bare ikke disse naboer. Bare ikke de to.... Det lyder som klagesang og jammer, og jeg har ondt af dem. ... Her den anden dag kom der et dybt rungende, lidt halvkvalt "ørdrh. Don't sit on my face!", der senere blev efterfulgt af en kvindelig stemme "oh, no. Not in my butt.. It gets everywhere." ....... It.... It gets everywhere... ? ......... WHAT! ............... I DON'T WANNA KNOW! Oh, Lord, Sweet Jesus, HELP these people!
... Jeg sov uroligt den nat.
Man ved, at man ikke skal lege hårmodel, når der er en tidsramme på, og at hende, der klipper en, ryster mere og værre end en junkie på rehab. God help me. Hun klippede så forsigtigt og langsomt, og læreren stod ved siden af og himlede med øjnene et par gange. Da de fandt ud af, at jeg skulle gå indenfor et kvarter, havde jeg siddet i stolen i næsten to timer. Og de manglede manken i baghovedet. Læreren trådte irriteret til og klippede og prøvede på at redde mit hår, mens eleven var meget "hm. Bitch. That's, like, totally my model...!" MEN DET ER MIT HÅR. ... Så jeg stak af fra studiet med vådt hår, løb ned igennem menneskemængden i Camden, løb igennem mine tube stations, nåede alle mine tog, svedte som en gal, sad fast i Northern line toget (DAAAAAMN YOOOUUU!!!!!), kom fri igen, nåede mit tog i King's Cross og nåede fandme på arbejde før tid! Med ømme, let hævede fødder (daaaamn yoooouuuu heels!) og nyt hår. Nyt, skævt hår. Skævt, hakket hår. Nyt, skævt, hakket og "jeg-kunne-seriøst-have-klippet-dette-bedre-selv"-hår. Men fuck det! Det var hyggeligt nok at have tre mennesker til at hygge og nusse om mit hår og finde frem til, hvad der skulle til af "drastic changes!". .. Og så drastisk blev det nu heller ikke. Men min knold er væk.

Og det var så vist også det, jeg lige ville smide efter Jer denne gang. Der kommer måske et oplæg op senere på ugen, men I skal ikke sætte forhåbningerne for meget op. Og hele næste uge er jeg i Málaga, så der kommer der helt sikkert NADA på bloggen. Oh yes.

Så.. ¡Que pase un buen día! y ¡ADIÓS!!!
Mil besos. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx