Mit helt eget kosteskab! MIT!

Dette er ikke sket i lang tid: blogposts to dage i træk! Herre Gud! Men lidt nødvendigt er det (jeg lovede Ida at skrive om andet end min ulykke), så nu bliver det gjort!

Efter unødvendige problemer og tåbelige forhindringer har jeg endelig fundet mig til rette. Yes. I hørte rigtigt. Jeg har fucking fundet mig et hjem! Mit værelse minder i størrelse meget om det kosteskab, Harry Potter boede i, da han var en purk. Jeg ville ønske, at jeg kunne trylle og flyve på koste og være usynlig ligesom ham, og have et lynformet ar i panden og grimme briller på! - men ak. Jeg minder mere om en Weasley.... Øv... Så ja.. Jeg må nøjes med mit skab. Så veltilfreds nøjes jeg nu! Jeg er ikke hjemløs mere! JUHUUU!

Jeg fejrede mit liv (atter engang) - denne gang med Sara på tapasbaren Jamon Jamon. Det var skidehyggeligt! Vi gik i ly for det Londinske lortevejr, og snød os til sommer med masser af tapas og en god jug of sangria. Fuck. Ja.
Efter den sene frokost smuttede vi hver til sit. Hun skulle med en bus, og jeg drog mod undergrunden.
Heldigt for mig virkede rulletrapperne ikke, så jeg skulle gå, godt pakket med en masse svedende turister, ned ad utallige trappetrin, for derefter at være klemt til ubeskribelig ubehalighed i det varmeste undergrundstog i Londons historie. Northern Line når den er værst. Men man kan vel kun tage til takke med, at det ikke er bagende varmt udenfor. - Havde det været det, var jeg blevet kvalt, smeltet, mast og tværet ud af mine fellow trainriders. (And thank God for that!)
Jeg smuttede hen til Madsen for at hente de ting, jeg havde smidt der, og flyttede så tingene ind i mit eget lille hjørne af Verden.

Det er lidt trist. Jeg var lige begyndt at connecte med hjemløsheden og faktisk føle mig hjemme i fremmede senge, på sofaer og gulve.
En af de triste ting var også, at vandet i mit nye hjem var FUCKING koldt. ... Jeg savnede faktisk vasken hos Madsen. I det mindste var det vand varmt.... :-(

Lige nu sidder jeg i restauranten (igen... Okay, seriøst, jeg bor her jo....) og hører på søde Rolf, der synger med på den mest gøglede norske CD, jeg nogensinde har hørt.. Han pudser glas og jamrer lidt over at være sulten. Forståeligt. Ovenpå får de jo også kun mad to gange om dagen. Lunch at 16 and dinner at 21. Ca. Magnus er især god til at gå ned og guffe lidt i sig, pigerne er gode til at spørge efter mad, og Rune er snedig til at snuppe sig en ostemad i ny og næ. - alle kan hver deres tricks, men Rolf venter pænt. Jeg gav ham dog en egg/mayo/prawn/potato/tomato/hygge plate for en halvanden time siden, fordi han var begyndt at beklage sig.

Jeg burde snart smutte videre.
Jeg skal hjem til Lise og forhåbentligt flytte alt mit lort ud. Jeg har ikke lyst til, at det skal være hos dem, og jeg har heller ikke lyst til, at det skal stå og fylde ved dem. (- De føler nok også det samme.)

Så.. NU er alt ved at være på plads, og jeg håber, at det hele snart vil køre på skinner.

Folk. KOM OVER OG BESØG MIG! Jeg savner velkendt selskab! Nu har jeg også et hjem, I kan sove i. (Og så ikke alligevel, for min kontrakt siger: ingen sleep overs, candlelight, animals og fireworks... ØV!)

Indtil næste gang (der nok bliver om et par dage eller ti),
HA' DET BRA!
Pus pus pus.
xx

Tap-tap-tapas! <3

Søde Sara.

Room with a view! SÅ LÆKKERT!

Fuck kufferter - JEG HAR ET SKAB!

Træt og træt og træt! Sov fucking godt i min seng, mand.
... Blot en skam at jeg blev vækket af en spyende eller svært skidende husboer. Men bevares, han er vel også et menneske, og jeg sov jo godt. Jeg klager ikke!

Lynføde til undertegnede og Rolf.

Mit nye look. Karius fra 'Karius og Baktus'. Siger Rolf. Jaaaaaah!
(Med briller ligner jeg en ung Hønse! OG JEG LYVER IKKE!)