Dead broke - and loving it!

Så er der gået et par dage siden sidst, og det betyder, at det er i dag, at Christian kommer herover (JUHUUU!!) OG at vi i morgen sammen drager mod Málaga (JJJJJJJJJJJJJJJJJUUUUUUUUUUUUHHHHHHHHHHHHHUUUUUUUUUUUUUUU!) og møder far, Camilla og Dorthe. Hold. Nu. KJÆFTTT!, hvor bliver det godt!
Jeg er så klar til at tage på ferie. Jeg har dog ikke pakket eller gjort rent eller noget som helst, men jeg er så klar! Jeg tyvstartede allerede i går med en (virgin - øv!) mojito. (Den blev dog skænket midt under service, så virgin er nok okay, selvom vi alle ved, at man er mere kunstnerisk fri og langarmet, når man har fået lidt indenbords (heya for at godtale alkohol!))

OL er cool. Eller. Jeg har ikke set en skid af det, men det virker til at være cool. Der er flag-i-ansigt-malede mennesker, der stolt går rundt og hujer, russere, der ikke kan finde vej (de er overalt. Gives you quite a laugh), ENDNU flere billed-snapping japanere end normalt (og de flokkes som vilddyr!), tv-hold og journalister (and yup! I got caught on tape. Lost. In the middle of a crowd. Og så så man kameraet. "... Ork. Come on!" Fedt at blive filmet, når man ikke aner, hvilken vej man skal, fordi der altid er en eller anden vejblokering..

Så åbningsceremonien.. Så I den? Nej? Det gjorde jeg næsten heller ikke. For jeg - og Rune, Magnus og Rolf - gik i protest ud og drak på verandaen, fordi det var SYGT kedeligt (vi kom ind midt i flag carrying. HELL NO.). På et tidspunkt cyklede Rolf hjem i sine små grønne shorts, og så drog Rune, Magnus og jeg på Janet's. Der var fyldt med mennesker, og der var selvfølgelig OL på storskærmen. Så vi kiggede med. Og drak rosévin til overpris.
Og jeg ved ikke med Jer, men jo mere, man får indenbords, des mere højlydt og "MIN MENING LYDER SÅDAN HER!"-agtig. Og det blev vi selvfølgelig også.
Jeg sad og snakkede om OL-hemmeligheder. Jeg havde hørt rygter om, at Harry Potter og James Bond skulle være med (jeg havde ret, dog var det helt tilbage i starten, så vi ventede forgæves), og så sad vi ellers og gættede på, hvem der skulle sætte ild i lortet. Vi snakkede om James Bond, der kom paragliding ind på The Olympic Stadium, eller at det var Elton John, der var den sidste selvlysende, fede fugl, der kom flyvende ind midt i det hele (Og p.s. hold KÆFT, vi havde det sjovt over de fugle! Især den ensomme, der bare hang i luften.)
Vi havde så mange fede idéer og forhåbninger, men.. Pludselig kommer der otte youngsters ind, der "casually" (casually my ass. I er fit as fuck.) løb med flammen, og pludselig tændtes den af dem alle sammen!?? OG SÅ SPILLER DEN FALSKE BEATLE!?!!! NEJ! Det må ikke være the GRAND finale!? Altså.. Ikke den falske Beatle.. Og hvordan kan en mand så rig have fået så dårlige plastikoperationer?? I mean, COME ON! Keith Richards ligner noget, der er blevet trådt på, men han ser stadig bedre ud end the Fake Beatle..) Vi råbte højt og var skuffede. (Janet shyssede på os og var begyndt at miste overblik, så hun smed bare folk ud sådan lidt randomly. Gal kvinde. Men hendes plastik ser meget bedre ud end McCartneys..) .. Da det blev sent, og Janet's lukkede, smuttede vi tilbage til Madsen. Begge tosser var meget "WHOAH, vi skal i BYEN!!", men jeg orkede sgu ikke rigtigt.. Rune er god til at få en med til alt, og det havde han gjort de sidste par ture, men denne gang stod jeg fast. Jeg ville gerne sove bare LIDT før min heldagsvagt. (Også i går var han meget "come on, Tina. You know you want to!" .. Men manden skal jo ikke arbejde!! Det er derfor! Han er så pissesnedig.)

Så.. Det er lige gået op for mig, at klokken er kvart over 10. Jeg skal godt nok først møde 12, men jeg går jo, og der skal i hvert fald sættes 1 time og 20 minutter af til det. (Og hvis der er tossede vejspærringer, så er det rart at være i god tid).

.. Og jeg ville ønske, at jeg havde penge til en Starbucks.. Det er så hyggeligt at gå og nippe til sådan en, nå man går sig en tur. ... Men jeg har kun 45p i min pung og £1,99 på mit kort..... JEG ER SÅ BROKE!

Så god dag til alle!
Og så skriver jeg ikke de næste .. mange mange dage. (For jeg slikker sol i syden.)

Hollaaaah!

SÅ KLAR!!!

..... Vores MEATBALL BONANZA går ikke så godt.. Vi lavede 200 portioner, og vi solgte..... 5..... Så den stod på MEATBALL PIZZA til staff lunch. Heyooo!

Summer's here! YEAH!

Det føles godt.
De mørke og skuldernedtyngende skyer er smuttet og tilbage er der kun den lyseblå, skyfri himmel. Og selvfølgelige den voldsomt brændende sol, der allerede har skoldet et par eller ti. (Stakkels mennesker).
Jeg er glad, og det er faktisk lidt en nyhed. I lang tid orkede jeg ikke mere; der var altid regn og koldt, arbejdet kaldte konstant, og hele boligsituationen var til at lukke op at skide i.. Nu er jeg oprigtigt glad! Solen skinner umådeligt godt, jeg har haft to halve dage på arbejde (mødte 16:30) og i dag har jeg fri. Arbejdet har fået én på skalden, og jeg har taget ved, taget mig sammen og knoklet som en gal. (Især med rengøringen, for Philippe hjælper sgu ikke synderligt meget med det. "Opvask? Det kender jeg sgu ikke noget til!").

OL er lige rundt om hjørnet, og jeg glæder mig! Der er torch relay, og i morgen GRANDE OPENING! Og så er der ellers 8.8 mio mennesker ekstra i London. ... Overvej det.. Rune gav os en briefing om det, og det var fucking mindblowing shit. Jeg har stadig ikke helt fattet det, men ved, at det bliver voldsomt.. Så derfor er jeg begyndt at gå/løbe på arbejde hver dag, og også gå til alt andet. Det er rigtig lækkert - og varmt. Jeg har ikke noget solcreme, og det tror jeg ikke er så god en ting. 6,5 km til arbejde i voldsomt bagende sol er vejen til en flot, rød teint. En såkaldt krabberød tan. Åh. Hvis jeg dør af vejret i London, så bliver Málaga AMAZING!!!!
Christian kommer til London på søndag, og så drager vi sammen til Málaga på mandag. Yeeeeaaaahhh! Så skal jeg bælle spandevise af mojitos og sangria, æde bjerge af manchego, paella og selvfølgelig overdådigt meget tapas. Er du GAL, hvor jeg glæder mig! Bare ligge i solen og koge og guffe friske frugter fra markedet next door. Jeg ser også frem til at smage en rigtig tomat. Det er de små ting i livet, der gør, at man sætter pris på det. Så jeg skal have en rigtig tomat. Stor, saftig og duftende. Ikke som de triste, små, giftbesprøjtede stakler, de har i Sainsbury's.

Så.. Men OL bliver nice. Jeg kender en pige, der skal deltage i bueskydning! (Okay, kender og kender. I ved, hvordan det hænger sammen. Hun er en af mine bedste veninders bedste veninde..) Hun hedder Carina, og hendes OL-profil er lige HER: Carina!. Hun har også sin egen blog, og radioen har sammen med hende lavet en facebook fan page. Støt hende og hep på de danske farver! Jahuu!

.. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil fortælle, men hvis jeg skulle skrive det hele ned i ét indlæg, ville det simpelthen blive alt for langt. Men lidt får I her. Jeg har valgt at sætte det op i punktform af den grund, at det gør alt nemmere. .. Det lærte jeg i folkeskolen engang. Tror jeg nok. (Tak Nadja. Du er sgu sødere end mig!)

 Facts:

•  Man ved, at man har den bedste manager i verden, når han (mens man kampsvedende og lettere irriteret over at lave det hele selv, mens Philippe står i det varme køkken og hører congoliansk hyggemusik, står med opvask op til begge øren) kommer ind, siger ens navn, peger, bukker knæene, så kroppen ender i den mest hånlige position, der findes, og ellers udstøder det højeste hånegrin, jeg nogensinde har hørt. Et grin, der får Nelsons fra The Simpsons til at virke som en kluklatter. Rune. Du er sgu dejlig.
• Man ved, at den selvsamme manager ER den bedste manager i verden, når han for sjov laver den dårligste og mest besværlige bon, fordi han ved, at vi er one man short i køkkenet, og at jeg skulle køre det varme køkken (dinner) alene, indtil Philippe mødte op. Rune. Du ER sgu dejlig!
• Man ved, at man har søde flatmates, når de bruger alt ens dyre hårshampoo, bruger alt toiletpapiret, stjæler ens æg OG propper ens gulerødder i fryseren.... Især den sidste del var jeg meget ... 'HVAD FANDEN??' over. Det gav mig et smil på læben.
  Men noget, der til gengæld ikke giver mig smil på læben, men derimod en grimasse af skærende "Eeew................!"-karakter, er, når mine flatmates har sex. Vores vægge er så tynde, at jeg kan høre dem trække vejret. - Og når deres kroppe så kolliderer i denne sørgelige parringsdans, så kan mit lille hjerte ikke helt holde til at høre på det. Bevares, jeg vil gerne indrømme, at jeg føler mig underholdt, når sådan noget sker - men .... Bare ikke disse naboer. Bare ikke de to.... Det lyder som klagesang og jammer, og jeg har ondt af dem. ... Her den anden dag kom der et dybt rungende, lidt halvkvalt "ørdrh. Don't sit on my face!", der senere blev efterfulgt af en kvindelig stemme "oh, no. Not in my butt.. It gets everywhere." ....... It.... It gets everywhere... ? ......... WHAT! ............... I DON'T WANNA KNOW! Oh, Lord, Sweet Jesus, HELP these people!
  ... Jeg sov uroligt den nat.
• Man ved, at man ikke skal lege hårmodel, når der er en tidsramme på, og at hende, der klipper en, ryster mere og værre end en junkie på rehab. God help me. Hun klippede så forsigtigt og langsomt, og læreren stod ved siden af og himlede med øjnene et par gange. Da de fandt ud af, at jeg skulle gå indenfor et kvarter, havde jeg siddet i stolen i næsten to timer. Og de manglede manken i baghovedet. Læreren trådte irriteret til og klippede og prøvede på at redde mit hår, mens eleven var meget "hm. Bitch. That's, like, totally my model...!" MEN DET ER MIT HÅR. ... Så jeg stak af fra studiet med vådt hår, løb ned igennem menneskemængden i Camden, løb igennem mine tube stations, nåede alle mine tog, svedte som en gal, sad fast i Northern line toget (DAAAAAMN YOOOUUU!!!!!), kom fri igen, nåede mit tog i King's Cross og nåede fandme på arbejde før tid! Med ømme, let hævede fødder (daaaamn yoooouuuu heels!) og nyt hår. Nyt, skævt hår. Skævt, hakket hår. Nyt, skævt, hakket og "jeg-kunne-seriøst-have-klippet-dette-bedre-selv"-hår. Men fuck det! Det var hyggeligt nok at have tre mennesker til at hygge og nusse om mit hår og finde frem til, hvad der skulle til af "drastic changes!". .. Og så drastisk blev det nu heller ikke. Men min knold er væk.

Og det var så vist også det, jeg lige ville smide efter Jer denne gang. Der kommer måske et oplæg op senere på ugen, men I skal ikke sætte forhåbningerne for meget op. Og hele næste uge er jeg i Málaga, så der kommer der helt sikkert NADA på bloggen. Oh yes.

Så.. ¡Que pase un buen día! y ¡ADIÓS!!!
Mil besos. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Åh ååååååååh!

Mit flotte køkken! Fy! Føj! Men det kan det, det skal. :-) <3

Kørte frokost alene. Fik props. <3 <3 <3

Søde, søde Rune...

Buuuurn, baby burn! Disco infernal!

Sådanne tallerkener laver jeg hjemme hos mig selv! Juhuu! Ikke en ENESTE meatball!

Fantastisk skyfri himmel!

Okay... Så prøver vi igen..!

Jeg har virkelig været dårlig til at blogge. - Og det må I undskylde! Jeg har ikke haft internet derhjemme (og det har jeg stadig ikke), og jeg har konstant været optaget af et eller andet..
Men nu skal I fandme høre løjer!

Der er gået en del dage siden sidst, og der er også sket lidt.
Jeg smuttede på surprisevisit i lille Aalborg i en tre dage. Alt var blevet holdt hemmeligt, og kun Jette P (min søde svigermor) vidste det. - Dog spildte jeg bønnerne (.... Det lyder fandme dumt på dansk), og røbede min hemmelighed for mor og far. Mors reaktion var meget sød. "IIIIIHH!!!! GLÆDER MIG SÅDAN TIL AT SE DIG!! Vi SKAL ses, ikke også?!" .. Hihi. Og far skrev, and I quote: "WTF....hvorfor?" og efterfølgende i en anden besked: "Lad mig lige skrive den om....juhuu...hvornår kan jeg se dig? Du skal bare ha verdens største kram.." <3 <3 <3 <3 SØDE FORÆLDRE, JUHUU! .. Haha.
Det var ganske morsomt. Og svært at holde hemmeligt for Christian, men det blev gjort, og han blev overrasket. Søde, lille dreng. Jeg ved, at du gerne vil være macho, Crillo, men jeg fortæller altså verden, hvad der skete. Undskyld. ... Christian græd. Lidt! Ikke meget, men nok til at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Og Jette P stod bare ved siden af og var mega glad. "SÅ SIG DOG ORDENLIGT HEJ TIL HENDE! Hun er kommet helt fra England for at se dig!" ... Hahahahahaha.

Så jeg brugte tre dage i DK. Jeg så min mor, far, mine brødre (Casper var SÅÅÅÅÅÅ sød! Han anede intet! (Jeg troede, at mor havde sagt det til dem, but no..). Han var så glad, og så sad vi i køkkenet og spiste blåbæryoghurt med müsli og catchede up. Øv, hvor vi savner hinanden!) og meget få venner. (Læs: Camilicita, fars kæreste, Dorthe, og mors kæreste, Teddy. .... Det var de tre venner.... Aaaahaha.)

Hjemme i England går det stille og roligt. Vejret er koldt og trist, og de dage, hvor solen skinner bare LIDT, er jeg fanget nede i kælderen på Madsen.
I dag har jeg fri, og .. Ja.. Det regner. Åhh.

Jeg er ved at blive lidt træt af Madsen. Folkene her er søde, og stedet er også fint, men .. Jeg lærer bare ikke noget, og jeg føler virkelig, at jeg sidder fast. Jeg kom jo herover for at lære, og jeg lærte kun noget under Finn. Selvom han var et voldsomt individ, så var han også meget lærd. Han ville meget gerne dele sin viden (og nedgøre min mangel på samme), men det var cool. Han var cool. Og kynisk. Men cool.

- Og så hjælper min boligsituation heller ikke så forfærdelig meget på hele min drømmetilværelse. (Pffh..)
Ved I hvad? Dette agency, LondonPlaces Camden, ikke? ... The. Fucking. Best. ... EVER.
I går, mens jeg står og har tøj og tasker og poser og skidt og lort ud over det hele (jeg var i gang med en noget voldsom oprydning), hører jeg stemmer udenfor min dør, og mit hjerte hamrer.. FUCK. Fuck!! Jeg var tre dage late med min rent, fordi banken havde lukket, og jeg skulle arbejde, og jeg var i Danmark, og vejret var dårligt og... Fuck! De kommer for at smide mig ud! NO! Bliv ude! GÅ! ...
"Helloooooo. It's the agency." ..... FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU-! "Can I come in?" .... Nej! Nej nej nej nej nej! .. "Yes, of course." .. Jeg åbner døren, rede til at møde den sureste mand i verden.. Men jeg får mig en overraskelse.
"Can I show these people your room?" ............. Ha. Haha..... Hvad fuck.. "What..? Erh.... I.. Yeah.. Sure?" Og ind træder denne smukke, spanske skønhed. Ind i mit helvedsrod af et værelse. Min aidsbefængte jipsyrede. (Ikke engang Harry Potters pulterkammer var så trist, som mit værelse er....). Hun smiler akavet, og man kan se skriften i hendes pande. Store, fede, sorte Arial Black font bogstaver, der brænder ind i min sjæl. 'Oh my God. Her skal jeg fucking ikke bo! YUCKY!' ........ Jamen.... Her roder slet ikke sådan normalt! :-( ... Fuck....

Så.. Ja. Jeg finder ud af, at min kontrakt - åbenbart - udløber på lørdag. (Hvad fanden skete der med mine tre måneder? HVAD MED DEN MILLIARD, JEG BETALTE FOR TO UGER SIDEN!?) Yes. Folks, this agency.. THIS FUCKING AGENCY!! - The best in the world. Skriv kontrakt med dem. I vil ikke fortryde det!

... Jeg har lige været nede på agencykontoret for at snakke med Luka, men han var der ikke. I stedet blev jeg vist over (af denne mega søde spanske kvinde, jeg har snakket med et par gange før) til denne unge, og lettere intetanende, fyr, der står og slår lidt på sit tastatur. "Mjeeloooo. How can I help you?" Og så forklarer jeg ellers - og jeg prøver at være kortfattet og letforståelig - om min situation, og han fatter intet. Han finder frem til, at jeg kan få rummet nedenunder, hvis den ene af Pat-Pigerne (svenskeren Anna), flytter ud. Men det ved de ikke, om hun gør.
..... Så.. Folkens. Her står jeg. På et meget varmt kontor. Jeg har ikke fået morgenmad. Mit badeværelse var optaget hele morgenen, så jeg har ikke kunnet komme på toilettet.. Jeg børstede tænder på mit værelse (og jeg slugte tandpastaen. Vi ved alle, hvordan det er at sluge tandpasta. Ikke rart.) .. Og så skal jeg høre på denne knøs, der ikke ved, hvad der sker.
Så.. Jeg har et værelse, mit værelse, der åbenbart er ledigt fra på lørdag middag af. Et værelse, hvor der render fremmede ind og ud af. De ser mit undertøj, der hænger til tørre, de bliver lukket ind i mit hjem. MIT FUCKING HJEM. - Og jeg har ikke noget sted at tage hen, for det værelse, der så skulle være mit fra på lørdag af, er måske ikke ledigt alligevel. Kan I regne den ud? Hvis ikke så kan jeg godt hjælpe Jer på vej:

JEG BLIVER TAGET FUCKING I RØVEN AF EN FLOK RØVHULLER, DER IKKE HAR STYR PÅ EN SKID! JEG HAR BETALT FUCKING MANGE PENGE FOR AT FÅ SMIDT UTALLIGE PROBLEMER OG DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER I HOVEDET! JEG ER TRÆT OG UOPLAGT, OG JEG GIDER IKKE MERE PIS. 

 Og så står denne unge nar og spiller lidt med øjnene og tror, at det redder verdenssituationen... 
Om det gør?

NEJ, SGU DA!

Så ja. Mit liv er fedt, og jeg elsker min tid i London.

Jeg håber, at I har det godt. Det har jeg! Mit liv er fucking kaotisk og mega sjovt. - Og jeg har helt seriøst overvejet at skrive en bog om det. Den kunne blive en fucking bestseller!

Søde lillemor! <3 <3 <3 <3

<3!!

Vanvittigt søde søskende!

Casper med boyband haircut, hjemmerullet smøg og "mega mandig varm kakao" .. (Han mener, at en cappuccino er en bøssedrik i forhold til... Tsk...)

Øl-whiskey-kortspilshyggeaften hos Teddy. SÅ SJOVT.

Grimme hatte og "swiskey"-swag.

"Slavetøzen" .......... Fuck.... Rune, du har ret. (Nord)-jylland er et forfærdeligt sted!

Vi laver mad! ... Eller... På billedet gør mor. Jeg betaler regninger....

Elsker det pis.

Så skal der sgu betales husleje!! En milliard skejser. ... Av, mit hjerte. Av, min pung. 

Så sidder Ida, Philippe, Rune og jeg på gaden og drikker. Ganske udmærket rødvin! (Men fuck, der var koldt..!)

Hihi.

Så kom han rent faktisk med en drink!! "She cancelled the order - TRUE STORY!" ... Søde Rune! ..... Men hold nu helt kæft, den var stærk! OG GOD! Heyooooo!

Morning light i min sigøjnerrede. Aaaaaahr. <3

Mit helt eget kosteskab! MIT!

Dette er ikke sket i lang tid: blogposts to dage i træk! Herre Gud! Men lidt nødvendigt er det (jeg lovede Ida at skrive om andet end min ulykke), så nu bliver det gjort!

Efter unødvendige problemer og tåbelige forhindringer har jeg endelig fundet mig til rette. Yes. I hørte rigtigt. Jeg har fucking fundet mig et hjem! Mit værelse minder i størrelse meget om det kosteskab, Harry Potter boede i, da han var en purk. Jeg ville ønske, at jeg kunne trylle og flyve på koste og være usynlig ligesom ham, og have et lynformet ar i panden og grimme briller på! - men ak. Jeg minder mere om en Weasley.... Øv... Så ja.. Jeg må nøjes med mit skab. Så veltilfreds nøjes jeg nu! Jeg er ikke hjemløs mere! JUHUUU!

Jeg fejrede mit liv (atter engang) - denne gang med Sara på tapasbaren Jamon Jamon. Det var skidehyggeligt! Vi gik i ly for det Londinske lortevejr, og snød os til sommer med masser af tapas og en god jug of sangria. Fuck. Ja.
Efter den sene frokost smuttede vi hver til sit. Hun skulle med en bus, og jeg drog mod undergrunden.
Heldigt for mig virkede rulletrapperne ikke, så jeg skulle gå, godt pakket med en masse svedende turister, ned ad utallige trappetrin, for derefter at være klemt til ubeskribelig ubehalighed i det varmeste undergrundstog i Londons historie. Northern Line når den er værst. Men man kan vel kun tage til takke med, at det ikke er bagende varmt udenfor. - Havde det været det, var jeg blevet kvalt, smeltet, mast og tværet ud af mine fellow trainriders. (And thank God for that!)
Jeg smuttede hen til Madsen for at hente de ting, jeg havde smidt der, og flyttede så tingene ind i mit eget lille hjørne af Verden.

Det er lidt trist. Jeg var lige begyndt at connecte med hjemløsheden og faktisk føle mig hjemme i fremmede senge, på sofaer og gulve.
En af de triste ting var også, at vandet i mit nye hjem var FUCKING koldt. ... Jeg savnede faktisk vasken hos Madsen. I det mindste var det vand varmt.... :-(

Lige nu sidder jeg i restauranten (igen... Okay, seriøst, jeg bor her jo....) og hører på søde Rolf, der synger med på den mest gøglede norske CD, jeg nogensinde har hørt.. Han pudser glas og jamrer lidt over at være sulten. Forståeligt. Ovenpå får de jo også kun mad to gange om dagen. Lunch at 16 and dinner at 21. Ca. Magnus er især god til at gå ned og guffe lidt i sig, pigerne er gode til at spørge efter mad, og Rune er snedig til at snuppe sig en ostemad i ny og næ. - alle kan hver deres tricks, men Rolf venter pænt. Jeg gav ham dog en egg/mayo/prawn/potato/tomato/hygge plate for en halvanden time siden, fordi han var begyndt at beklage sig.

Jeg burde snart smutte videre.
Jeg skal hjem til Lise og forhåbentligt flytte alt mit lort ud. Jeg har ikke lyst til, at det skal være hos dem, og jeg har heller ikke lyst til, at det skal stå og fylde ved dem. (- De føler nok også det samme.)

Så.. NU er alt ved at være på plads, og jeg håber, at det hele snart vil køre på skinner.

Folk. KOM OVER OG BESØG MIG! Jeg savner velkendt selskab! Nu har jeg også et hjem, I kan sove i. (Og så ikke alligevel, for min kontrakt siger: ingen sleep overs, candlelight, animals og fireworks... ØV!)

Indtil næste gang (der nok bliver om et par dage eller ti),
HA' DET BRA!
Pus pus pus.
xx

Tap-tap-tapas! <3

Søde Sara.

Room with a view! SÅ LÆKKERT!

Fuck kufferter - JEG HAR ET SKAB!

Træt og træt og træt! Sov fucking godt i min seng, mand.
... Blot en skam at jeg blev vækket af en spyende eller svært skidende husboer. Men bevares, han er vel også et menneske, og jeg sov jo godt. Jeg klager ikke!

Lynføde til undertegnede og Rolf.

Mit nye look. Karius fra 'Karius og Baktus'. Siger Rolf. Jaaaaaah!
(Med briller ligner jeg en ung Hønse! OG JEG LYVER IKKE!)

Let it all rain down on me ...

Jeg troede, at jeg kunne se mig sikker. Jeg troede, at når man nu havde betalt næsten 10.000 rødglødende kroner for et hjem, havde fået kontraktskrigende papir på det OG en døroplåsende og tung, gammel nøgle, kunne se sig sikker. Jeg havde da et hjem - i det mindste for en stund.

Lørdag aften efter arbejde drog jeg afsted mod mit nye hjem. Jeg var træt, glad, og havde fejret med en espressomartini - men fejringen blev afholdt for tidligt.. Da jeg ankom til lejligheden og låste op til mit værelse, fik jeg en af de bedste "what... the.. fuck...!"-følelser til dags dato. Hvad fanden var dette, mine øjne faldt på? Brugt undertøj i ugudelige bunker, nedbrændte stearinlys, tamponer (ganske vist ubrugte), en bærbar computer på gulvet og et skab fyldt med tvekønnet tøj, der alt sammen røbede, at dette i sandhed ikke var indflytningsklar. Av. Mit. Røvhul.
Denne brændende og spydende fornemmelse af had og frustration boblede op i mig, og jeg havde lyst til at rive stedet ned. Jeg bankede på døren ved siden af, og døren blev åbnet af to letpåklædte, unge piger. Pigen med det mørke hår og det på-flugt-ilende bryst førte snakken, mens den anden pige stod og så til. De forstod ikke, at han ikke havde pakket tingene sammen, og de sagde, at han sagtens kunne gøre det på fem minutter - hvis jeg ventede to timer på, at han kom tilbage med sin "veninde". De fortalte, at han var en fucking weirdo, og en meget ubehagelig og uforskammet en af slagsen. "I can't wait for him to get kicked out!," sagde pat-damen. "He's so rude!" ... Tit.. Tit, tit, tit... COVER THAT FUCKING TIT, WOMAN!!
.. Men ja. Jeg vidste ikke helt, hvad fanden jeg skulle gøre. Jeg nægtede at røre hans ting, og jeg nægtede at pakke værelset sammen. Min kloge fader kom med et godt råd til mig, da jeg snakkede med ham om dette: "Vælg dine kampe med omhu. Opsøg dem aldrig." Og det har han ret i. At skændes om et værelse midt om natten, med et køkken fuld af knive og kogende vand, er nok ikke det kløgtigste valg at foretage sig.
Jeg ringede til restauranten og kørte lidt en samtale back and forth, og det endte med, at jeg drog mod restauranten og overnattede. Ja.. I did.
Jeg låste op og trådte ind ad døren til mit midlertidige hjem. Mit Madsen. Jeg gik ind i PDR og begyndte at bygge min rede. Jeg samlede tæpper og puder og prøvede at gøre det komfortabelt, men i sidste ende er et gulv en fandens hård madras.
Før jeg gik i seng, følte jeg denne trang for virkelig at lege hjem. Barfodet gik jeg i gang med at lave en omgang scrambled eggs og mens det stod over ild, spiste jeg en lille skål yoghurt med frisk frugt. Jeg tænkte, at dette var livet (lidt må man lyve for sig selv nogle gange..), og så gik jeg ind i det kolde køkken og sigtede mod vasken. I min højre hånd knugede jeg en Aussie shampoo og i den anden mit semilange, halvrøde hår. SÅ skulle der fandme vaskes! Er jeg den første, der vasker mit hår her? I don't know. Men rart var det.
Så smuttede jeg op i PDR og lagde mig på gulvet. Om jeg sov godt? Nej. Men hellere gulvet på Madsen end et koldt gadehjørne i London.

Næste morgen blev jeg vækket af rengøringskonen, der tittede ind ad døren. Fuck no. Dette er ikke livet.
Jeg væltede ned af trapperne og børstede mine tænder, klædte om, og så kom Emma ind ad døren. "Hey! So how was your bed?" ... Fuck..
Jeg fortalte hende mit eventyr i farver, og hun blev lidt.. Yeah well, pissed. "YOU FUCKING CUNT! Are you serious?? Why didn't you call me, you fucking idiot!?" .. Well, yeah.. But... Yeah..
Men så lavede vi 1200 sweedish meatballs og hyggede med musik og storytelling. Alt var glade dage, og da jeg så endelig kom igennem til mit agency, var jeg godt nok lidt pissed. Fucking idioter! De har fejlet og gjort eller andet lort galt, så det vist ikke var mit rum alligevel. Narhoveder.
Jeg tror ikke, at køkkenet nogensinde har set mig så sur før. Jeg bandede, råbte "CUNT!" og "FUCKING DICKHEADS!" meget højt og havde virkeligt denne dræbende trang til at smadre mine knugede hænder ind i væggen. Emma kom på et tidspunkt ind og gav mig et kram og spurgte, om jeg var okay. .. Selvfølgelig var jeg det. Det er jeg altid!

Så i nat sov jeg ved hende, og det var meget hyggeligt. Vi hyggede med cola og pizza og hendes svenske veninder og en af venindernes australske kæreste. Meget rart. Jeg faldt i søvn til "He's Just Not That Into You", som er en suverænt lortefilm, men det skal der til en gang i mellem.

I dag går turen til Camden, hvor jeg skal råbe af mit agency og senere mødes med Sara. Vi skal købe cykler!! Juhuuu! Det bliver hyggeligt :-)

Hav en god dag, søde søde mennesker!
XX

Fuld mand i tuben. Idiot.

Køkkenet rengøres! Med dødskemikalier, der ætser huden og smelter ens luftrør.

MIN SENG PÅ MADSEN! Hygge!

Meatball Hell. Søde søde søde Emma og seriøse arbejdshandsker.

MEATBALL PIZZA!! YAY!

En seriøst træt og opbrugt sjæl. Orker sgu snart ikke mere.